Inner Wheel - Distrikt 46

Opdateret: 21.05.2019  
Skip Navigation Links
 

Ladywalk 27. maj 2019 - kl. 18.30

Vi gentager succesen som SUPERHOLD til Ladywalk.

-  Det betyder, at vi stiller op som ÉT hold på de enkelte startsteder – med navnet INNER WHEEL DANMARK
-  Vi er med i konkurrencen om at vinde pokalen med flest tilmeldte på ALLE STARTSTEDER.
Selvom du måske ikke kan gå hverken 7 eller 12 kilometer, så kan du sagtens deltage i fællesskabet og være med til at støtte ikke mindst et godt formål, men du kan også være med til at heppe alle Inner Wheel´ere i mål og være med til at opleve, at vi måske skal have en pokal med hjem :-)
 
I 2018 var vi det største hold på landsplan, og der blev hentet pokal i Aalborg og i Aarhus. I år skal vi forhåbentlig hente flere pokaler de enkelte startsteder.

Støt op og få nogle hyggelige timer med klubmedlemmer:   
  • Gå på tværs af vores organisation  
  • Vær med til at støtte et godt formål 
  • Gør opmærksom på at Inner Wheelere er aktive!
Tilmeld senest 26.04.2019 på denne mail:  ladywalkiwdk@gmail.com, samt indbetal 140 kr. pr. deltager du tilmelder til reg.nr. 2380 konto nr. 4395 520 747. Du bliver først registreret som tilmeldt, når din indbetaling er registreret.
Der er mulighed for madbestilling – se det enkelte startsted og send bestilling dertil på mail og overfør penge, evt. klubvis.

Vigtigt ved tilmelding: Oplys klub, startsted og antal T-shirts og størrelse


NB! Der godt kan gå lidt tid - alt efter, hvor tidligt du sender tilmeldingen - til du/I får bekræftelse på jeres tilmelding. Da det først er, når jeg sender den endelige tilmelding på vores SUPERHOLD, at I modtager en bekræftelse. Dette bliver omkring den 29 april.

Jeg sender bestilling af trøjer med Inner Wheel logo efter den 29.4.2019

Tilmelder du selv jeres hold på Ladywalks hjemmeside og betaler med dankort – skal du selv sørge for bestilling af trøjer med logo. Og så skal du være opmærksom på, at så tæller I IKKE med vores superhold!

Ladywalk 2019 støtter 2 foreninger - Psykiatrifonden & Hjerteforeningen
Der er i år 14 startsteder i Danmark :
  • Agger, De sorte huse
  • Frederikshavn, Frederikshavn Firmaidræt Klub                
  • Haderslev, Haderslev Kasernes Øvelsesplads                   
  • København, Tiøren, Amager                                                                              
  • Nakskov, Lienlundparken, Nakskov                                     
  • Odense, Dyreskuepladsen, Odense                                    
  • Rønne, Almegårds Kaserne, Rønne                                     
  • Skælskør, Skælskør Hallen, Skælskør      
  • Sønderborg, SFS-Hallen, Sønderborg     
  • Tarm, Apoteker Rasmussens Plads, Tarm                           
  • Aalborg, Nørresundby Idrætscenter, Nørresundby
  • Aarhus, Tangkrogen, Aarhus                                                 
  • Samsø, P-pladsen ved Havvejen              
  • Hillerød, Firmaidrættens Hus

Bedste hilsner

Charlotte Pedersen
Silkeborg IW

 
 
 


Se oversigt over kommende klubmøder i:


Inner Wheel Danmark

er en del af en verdensomspændende organisation: International Inner Wheel, med klubber i 104 lande, opdelt i ca 168 distrikter og med over 108.000 medlemmer i ca 3900 klubber.
I Danmark er medlemstallet knapt 3.000 medlemmer i 103 klubber.
Inner Wheel har konsultativ status (NGO) ved FN.
Inner Wheel er et kvindenetværk med plads til personlig udvikling, venskabelige relationer og engagement i hjælpearbejde.
Inner Wheel hjulet symboliserer rotationsprincippet, der på skift giver medlemmerne mulighed for at tage medansvar for klubbens aktiviteter.
Inner Wheels formål er:
- at fremme og styrke venskaber
- at yde hjælp og støtte
- at fremme og styrke forståelse mellem mennesker, både lokalt og internationalt

Sitemap

Admin

Powered by Marcisoft WendtCMS